Martin ShowDesigner 6 er markedets bedste værktøj til 3D-visualisering i realtid. Den nyudviklede 3D-motor leverer fotorealistisk rendering i realtid ved hjælp af den nyeste DirectX-teknologi.
Med MSD 6's brugervenlige tidslinjestyring kan du skabe komplekse præsentationer med lys, video, animeret scenografi, kamerabevægelser og animerede røgeffekter.
Brugerfladen er blevet gennemgribende redesignet med et moderne udtryk, der giver dig et hurtigt arbejdsflow, hvor du nemt kan trække og slippe fixtures, objekter og teksturer samt få øjeblikkelig adgang til alle objekters egenskaber.
MSD 6™ er Vectorworks-venlig, og via et Windows-baseret plugin kan Vectorworks-filer eksporteres og importeres til MSD 6.
Det intelligente system lærer fra tidligere konverteringer og vælger den rigtige MSD-fixturetype til at erstatte Vectorworks-fixtures.
MSD 6 leveres desuden med sin egen 3D-modelleringsapp, så du hurtigt kan bygge objekter og materialer eller importere DXF, DWG og native SketchUp-formater sammen med alle teksturer og UV-maps.
MSD 6 fås i to versioner: MSD 6 Pro™ og MSD 6 Lite™.
Hvor Pro-versionen indeholder alle tænkelige funktioner til forhåndsvisualisering af lys og video i 3D, integration af bevægelig scenografi, videoanimation og papirpræsentation, tilbyder MSD 6 Lite-versionen de essentielle funktioner til 3D-forhåndsvisualisering.
I tæt samarbejde med en række lysprofessionelle fra både underholdnings- og arkitekturbranchen har Martin samlet nøgleelementerne fra MSD-softwaren i MSD 6 Lite, mens de mere avancerede funktioner som statisk rendering, videorendering, dynamiske objekter og papirarbejdsmodulet findes i Pro-versionen.
MSD 6 Lite henvender sig til brugere, der blot har behov for at programmere eller visualisere shows dynamisk.
Ved at opdele MSD 6 i to forskellige pakker giver Martin dig et valg, så du kan vælge præcis det, du har brug for.
Ændrer dine behov sig, kan du opgradere din version via onlinebutikken på www.martinshowdesigner.com
- 3D-visualisering af scenen i realtid fra flere viewports samtidig
- 3D Virtual Reality-videorendering
- Import af 2D- og 3D-filer fra AutoCAD DXF, DWG, SketchUp samt filer eksporteret til MSD fra Vectorworks for PC


Konsulentsupport